Forældresamarbejde
Trygge børn lærer bedst! Derfor lægger vi stor vægt på at opbygge en tillidsfuld og åben relation mellem jer forældre og os som personale i Børnehuset Margueritten.
Vi ønsker, at I får indblik i det læringsmiljø, vi hver dag skaber for jeres barn. Det gør vi bl.a. gennem:
- Indflydelse og fælleskab i forældrevalgt Dagtilbudsråd
Indsigten i børnenes læring viser sig både i hverdagens rutiner og i de planlagte pædagogiske aktiviteter. Vi arbejder løbende med læreplanstemaer, og I vil kunne følge med i, hvordan børnene lærer og udvikler sig gennem leg, nysgerrighed og fællesskab.
Samarbejdet styrkes også gennem vores fælles arrangementer, hvor I som forældre har mulighed for at lære hinanden, personalet og børnenes hverdag bedre at kende. Her spiller vores dagtilbudsråd en vigtig rolle – blandt andet ved at koordinere hyggelige tiltag som morgenmad og kaffemøder, der styrker fællesskabet på tværs af huset.